Vilkår og betingelser.
- Aftalens grundlag
1.1. Nærværende almindelige salgs- og leveringsbetingelser (januar 2005)
gælder for alle aftaler, medmindre andet skriftligt er aftalt.
1.2. Aftaler er bindende for parterne på de i ordrebekræftelsen indeholdte
vilkår.
1.3. Er køber uenig i ordrebekræftelsens indhold, skal han fremkomme med
indsigelse senest 5 hverdage efter datoen for ordrebekræftelsen, dog
ikke senere end ved levering.
1.4. Efterfølgende aftaler er kun bindende, hvis de skriftligt er tiltrådt af
begge parter. Fraviger købekontrakten fra ordrebekræftelsens ordlyd,
da vil købekontrakten gå forud for ordrebekræftelsen.
1.5. Er det aftalt, at enten NL01 eller NLM94 gælder for parternes aftale, da
gælder de alene udfyldende i forhold til nærværende salgs- og
leveringsbetingelser, medmindre andet skriftligt er aftalt. - Priser
2.1. Priser på varer, der ikke skal leveres omgående, er aftalt under
forbehold af, at der ikke inden levering er sket ændring af offentlige
afgifter, toldtariffer, valutakurser m.v.
2.2. Har sådanne ændringer fundet sted er sælger berettiget til at foretage
justering af købesummen til udligning heraf.
2.3. Belastes køber herved med en prisstigning på over 5% af den aftalte
pris, kan køber vælge at annullere handlen inden for 3 dage efter, at
han har modtaget meddelelse om den ændrede pris.
2.4 Forbehold for fejl Der tages forbehold for trykfejl, prisfejl og tekniske fejl i materiale, prislister og på hjemmesiden. Bredsgaard A/S forbeholder sig retten til at annullere ordrer, hvor pris, specifikationer eller andre oplysninger er angivet åbenlyst fejlagtigt, og hvor en almindelig forbruger med rimelighed burde have indset fejlen. - Levering og risiko
3.1. Medmindre andet er aftalt mellem parterne, sker levering ab sælgers
forretnings adresse.
3.2. Er det aftalt, at sælger skal forsende varen, afholder køber alle udgifter
til fragt og forsendelse. Køber bærer risikoen for varernes hændelige
undergang eller forringelse, når varen forlader sælgers lager.
3.3. Såfremt levering på grund af købers forhold udsættes i forhold til den
aftalte leveringstid, har sælger ret til at foretage koncentration af
leverancen og underrette køber herom. Sælger er berettiget til at
fremsende faktura, som var levering sket til aftalt tid.
3.4. Køber er pligtig til at aftage det købte inden 6 dage efter, at det af
sælger er meldt færdigt til afhentning.
3.5. Herefter er sælger berettiget til at udstede faktura, som var levering
sket som aftalt. - Sælgers ansvar ved forsinkelse
4.1. Medmindre, der udtrykkeligt fremgår andet af aftalegrundlaget, er det
angivne leveringstidspunkt omtrentlig. Sælger kan kræve leveringstiden
ændret ved enhver ændring i eller tilføjelse til ordren.
4.2. Eventuelle forsinkelser berettiger ikke køber til at annullere handelen,
medmindre forsinkelsen varer længere end 30 dage.
4.3. Køber kan ikke som følge af sælgers forsinkelse eller egen ophævelse
af aftalen, rejse krav om erstatning for driftstab, tidstab, avancetab eller
andet indirekte tab, medmindre køber kan dokumentere, at forsinkelsen
skyldes grov uagtsomhed fra sælgers side.
4.4. Opstår der forsinkelse eller umuliggøres levering, som følge af
omstændigheder, herunder bl.a. strejke, lockout, brandskade, mangel
på transportmidler, mangler ved eller forsinkelser på ydelser fra
underleverandører, som ikke kan tilregnes sælger og som var sælger
ubekendt på tidspunktet for ordrebekræftelsen, er sælger uden ansvar
for købers eventuelle afledte både direkte og indirekte tab.
4.5. Forsinkelse, foranlediget af grunde anført under pkt. 4.4., giver alene
køber ret til at hæve kontrakten, hvis det købte ikke er leveret senest 8
dage før den pågældende købers anvendelsessæson, medmindre den
aftalte leveringsfrist er senere end dette tidspunkt.
4.6. Sælgers leveringsforpligtelse suspenderes i den tid leveringshindringen
varer, jf. pkt. 4.4., og sælger har ret til at annullere købet, når
leveringshindringen har varet i mere end 30 dage, uden at dette
berettiger køber til at kræve erstatning af nogen art. - Service, reklamation og mangler
5.1. Køber er forpligtet til nøje at iagttage de i sælgers
dokumentationsmateriale, herunder brochurer, vejledninger, eller andre
skriftlige eller mundtlige oplysninger fra sælger om anvendelse og
vedligeholdelse af det købte.
5.2. Køber skal ved modtagelsen, og inden det købte tages i brug, justeres
eller bearbejdes, kontrollere om det købte svarer til den aftalte kvalitet
og mængde og for eventuelle mangler.
5.3. Konstaterer køber, at det købte ikke er kontraktmæssig, skal køber
straks skriftligt reklamere overfor sælger, med en beskrivelse af
manglen. Reklamation over mangler skal være modtaget af sælger
senest 8 dage efter, at manglen er eller burde være opdaget af køber.
5.4. Ved køb af nye varer, herunder maskiner, elektriske anlæg, dæk og
slanger, skal ethvert mangelskrav, uanset art, dog være gjort gældende
senest 12 måneder fra leveringsdagen, medmindre andet er skriftligt
aftalt. På sæsonmaskiner, der leveres uden for den pågældende
maskines sæson, løber fristen dog først fra begyndelsen af den derefter
indtrædende sæson.
5.5. Sælger foretager indenfor fristen ombytning af dele, der er defekte på
grund af materiale-, monterings-, eller fabrikationsfejl. Ombytning finder
ikke sted, hvis fejlen skyldes, at køber ikke har fulgt sælgers instruktion,
jf. pkt. 5.1., eller der er anvendt andre reservedele end de originale eller
de af sælger anviste, eller at reparationen er udført af andre end de af
sælger godkendte værksteder.
5.6. Ombytning finder ikke sted på grund af normalt slid.
5.7. Udgifter i forbindelse med berettiget reklamation
afholdes af sælger. Sælger er dog ikke forpligtet til
at afholde monteringsomkostningerne i de tilfælde, hvor montering
normalt kan foretages af køber. Har køber efter levering fået
påmonteret ekstraudstyr, afholder køber selv eventuelle ekstraudgifter
forårsaget heraf i forbindelse med mangelafhjælpning. Sælger
forbeholder sig ret til at fakturere køber for omkostninger ved uberettiget
reklamation.
5.8. Såfremt der påvises mangler, der kan gøres gældende over for sælger,
er sælger efter eget valg berettiget og forpligtet til inden for rimelig tid
enten at foretage omlevering, afhjælpe manglen eller at give køber et
forholdsmæssigt afslag i den aftalte købesum.
5.9. Driftstab, tidstab, avancetab og andre indirekte tab i forbindelse med
mangelafhjælpningen giver ikke køber ret til at kræve erstatning.
5.10. Indleder sælger forhandling med køber med henblik på at finde en
mindelig løsning på en reklamation, indebærer det ikke, at sælger har
anerkendt reklamationen. Sælger er derfor fortsat berettiget til at gøre
de aftalte reklamationsfrister og ansvarsbegrænsninger gældende over
for køber. - Brugte maskiner/ibyttetagne maskiner
6.1. Ved salg eller ibyttetagning af brugte maskiner m.v., er disse handlet,
som de er og forefindes uden noget ansvar og uden nogen
reklamationsret, jf. dog nedennævnte bestemmelser.
6.2. Har den sælgende part tilsidesat sin loyale oplysningspligt eller hvis
maskinen m.v., er i væsentlig ringere stand, end det kunne forventes
under hensyntagen til prisen og omstændighederne i øvrigt gælder pkt.
6.1. ikke.
6.3. Ved salg eller ibyttetagning af brugte maskiner har den købende part i
forbindelse med skjulte mangler dog højest reklamationsret i 1 måned
efter levering.
6.4. Medmindre andet er aftalt indestår køber for den solgte/ibyttetagne
maskines km-/timetal. - Betaling
7.1. Betaling sker kontant ved levering, medmindre andet skriftligt er aftalt.
7.2. Overskrides det aftalte betalingstidspunkt, skal køber betale 0,5% pr.
påbegyndt måned i morarente fra forfaldsdagen og indtil betaling sker i
tillæg til den aftalte kreditrente samt et gebyr på 100 kr. for hver
skriftlige påmindelse om betaling.
7.3. Sælger forbeholder sig ret til forlods at anvende købers indbetalinger
på eventuelle renter og omkostninger, der påhviler køber,
forsikringspræmier samt eventuelle reparations- og
reservedelsomkostninger i forbindelse med det købte. Anvendes
indbetaling på nævnte måde indebærer det ikke misligholdelse af
købers forpligtelser, idet den aftalte afdragsordning forlænges
tilsvarende i overensstemmelse med Kreditaftalenlovens § 28, stk. 3. - Ejendomsforbehold og forsikringspligt
8.1. Sælger forbeholder sig ejendomsretten til det solgte, indtil gyldig
betaling har fundet sted.
8.2. Sker købet på kredit, er køber pligtig til inden levering på anfordring at
underskrive købekontrakt, forsikringsbegæring m.v. Køber er pligtig til
at tegne fornøden ansvars-, kasko og brandforsikring og er på
anfordring pligtig til at dokumentere overholdelsen heraf ved forevisning
af policer og kvitteringer for betalte præmier. Sælger har transport i en
eventuel forsikringssum, indtil det købte er fuldt betalt og
forsikringssummen tjener til forlods fyldestgørelse af sælgers
tilgodehavende for såvidt den ikke benyttes til reparation af det købte.
8.3. Køber skal holde det købte i god og forsvarlig stand og skal give sælger
adgang til at bese det købte.
8.4. Køber er uberettiget til at sælge, pantsætte eller i øvrigt disponere over
det købte på en sådan måde, at tredjemand opnår rettigheder over
dette. Såfremt det købte udlejes eller udlånes, er køberen forpligtet til at
tegne de i de anledning nødvendige udvidede forsikringer, jf. pkt. 8.2.
8.5. Køber må ikke, uden forud indhentet skriftligt samtykke fra sælger,
overlade det købte til andre til reparation, medmindre reparationen
betales kontant.
8.6. Køber skal ved vedvarende adresseændring straks give sælger
meddelelse herom. - Produktansvar
9.1. Sælgers ansvar for skade på ting kan ikke overstige DKK 2 mio.
medmindre andet er skriftligt aftalt.
9.2. I det omfang sælger måtte blive pålagt ansvar over for tredjemand i
forbindelse med den brug, som køber måtte gøre af den solgte maskine
– herunder videresalg – er køber pligtig til at skadesløsholde sælger i
det omfang, ansvaret går ud over den anførte grænse, jf. pkt. 9.1.
9.3. Det er mellem køber og sælger aftalt, at sælger aldrig kan ifalde et
videregående ansvar for produktansvar, end hvad der følger af
produktansvarsdirektivets regler.
9.4. Sælger er kun ansvarlig for skade, som det solgte forvolder mod købers
faste ejendom, løsøre eller heraf afledte skader, mens det solgte er i
købers besiddelse, eller skader på varer, der er produceret eller
videresolgt af køber, hvis sælger har handlet groft uagtsomt.
9.5. Både køber og sælger er pligtige til at lade sig sagsøge ved samme
forum, som behandler en eventuel sag om produktansvar mod den
anden part.
9.6. Uanset førnævnte er sælger dog ikke i noget tilfælde ansvarlig for
indirekte tab, herunder formuetab, driftstab, avancetab, tidstab m.v. - Tvister
10.1. Tvistigheder vedrørende denne aftale afgøres ved civilt søgsmål ved
byretten i sælgers retskreds og efter dansk ret. - Fortrydelsesret (kun for privatpersoner) Ved køb som forbruger via webshop har du 14 dages fortrydelsesret efter modtagelse af varen. Du skal selv betale returfragt, og varen skal returneres i væsentligt samme stand og mængde. Fortrydelsesretten gælder ikke for specialfremstillede eller kundetilpassede produkter.