Salgs- og leveringsbetingelser for erhvervskunder (Maskiner – B2B)

Senest opdateret: Juli 2025

1. Basis of the agreement

Disse betingelser gælder for alle aftaler med Bredsgaard A/S, medmindre andet skriftligt er aftalt. Aftalen er bindende, når der foreligger ordrebekræftelse.

2. prices

Alle priser er ekskl. moms. Priser kan reguleres ved ændringer i afgifter, told eller valutakurser.
Bredsgaard A/S kan annullere ordrer, hvor pris eller specifikationer er åbenlyst fejlagtige.

3. Tilgængelighed og forbehold

Brugte maskiner findes ofte kun i ét eksemplar. En maskine kan derfor være solgt, inden ordren registreres. I så fald kontaktes køber, og ordren annulleres. Eventuel betaling refunderes fuldt ud.

For varer fra leverandører gælder samme forbehold. Kan produktet ikke leveres, informeres køber straks, og betaling tilbageføres.

4. Levering og risiko

Medmindre andet aftales, sker levering ab sælgers adresse. Risikoen overgår til køber, når varen forlader lageret.

5. Forsinkelse

Leveringstider er vejledende. Forsinkelse giver ikke krav på erstatning for driftstab, avancetab eller indirekte tab.

 

 

6. Reklamation og mangler

  • Køber skal kontrollere leverancen straks.

  • Reklamation skal ske skriftligt senest 8 dage efter, at manglen opdages.

  • Nye varer: reklamationsret i 12 måneder, medmindre andet aftales.

  • Brugte maskiner: sælges som beset uden reklamationsret, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.

7. Payment

Betaling sker kontant ved levering, medmindre andet skriftligt er aftalt. Ved forsinket betaling påløber morarente 0,5 % pr. påbegyndt måned samt rykkergebyr.

8. Ejendomsforbehold og forsikring

Det solgte forbliver Bredsgaard A/S’ ejendom, indtil fuld betaling har fundet sted. Køber skal holde varen forsikret og i forsvarlig stand.

9 Product liability

Ansvar er begrænset til maks. DKK 2 mio.
Bredsgaard A/S hæfter ikke for indirekte tab såsom driftstab, avancetab eller tidstab.

10. Disputes

Tvister afgøres efter dansk ret ved byretten i sælgers retskreds.

11. Kontakt

Bredsgaard A/S
Parallelvej 19, 8620 Kjellerup
CVR: 33755147
info@bredsgaard.dk – Tlf. 89 70 70 89

en_GBEnglish (UK)

Menu